51 21 75 59 birgitte@sttoroje.dk

 

Ferie er ikke kun for sjov


 

I efterårsferien tog børn og voksne fra Store Torøje til København. Målet var en god oplevelse og lidt til: Gode ferier styrker nemlig både relationer og sociale kompetencer. Hvis der er én ting, børnene på Store Torøje holder af, så er det ferieudflugter. Opholdsstedet tager ofte i sommerhus eller på campingplads, men i efterårsferien var det tid til at prøve noget nyt.

Derfor bookede Store Torøje sig ind på et hotel på Nørrebro i København. Det blev udgangspunkt for tre travle dage, hvor børn og voksne fik travet storbyen tynd. De var på restaurant, i Parken, besøgte Christiansborg Slotsplads og Rundetårn og var på Strøget for at se på butikker og mennesker. ”Det er vores opgave at lære vores børn om den kultur, de er en del af. Mange af beboerne har aldrig oplevet København, de kender ikke rigtig vores hovedstad”, siger Helle Christensen. ”Man kan jo godt læse om Rundetårn på nettet. Men det er jo noget andet at stå der selv og skue ud over København. Sådan har vi det jo allesammen”, siger hun.

 

Morgenhår og tæt kontakt

Feriestunderne er altid populære, forklarer hun. Og det er der flere grunde til. Naturligvis handler det om de mange gode oplevelser, børnene får. Men det handler også om, hvordan medarbjederee og beboere er sammen. Hjemme på Store Torøje er der en helt almindelig dagligdag, hvor der skal købes ind, vaskes tøj, laves mad og gøres rent. Men når alle er ude af huset, sker der noget med samværet.

 

”Vores oplevelse er, at de her ture virkelig styrker relationerne. Vi bor tæt, ser hinanden med morgenhår og oplever hinanden i helt nye situationer, og de voksne har ikke travlt med praktiske gøremål og pligter. Det nyder børnene”, siger Helle.

 

Restaurantbesøg giver sociale færdigheder

Medarbejderne på Store Torøje arbejder meget med at opøve de unges sociale kompetencer. Skal beboerne klare sig godt på sigt, er det vigtigt at de ved, hvordan man opfører sig, når man er sammen med andre. Det er en del af dagligdagen, og noget, der bliver tænkt ind i alt det pædagogiske arbejde på stedet. Men det får en anden dimension, når de er på tur. ”Vi har for eksempel spist på restaurant og fået forskellige rundvisninger, oplevelser, hvor vi får trænet de her ting på en helt nye måde, helt uden at vi opdager det”, siger Helle, der fortæller, at opholdsstedets beboere var meget trætte, da de kom hjem:

 

”Det har været en overvældende oplevelse, for når man bor på hotel og er i en storby, kan man ikke trække sig på samme måde som hvis man er på en campingplads. Men de synes, at det var en fantastisk tur, og vil gerne afsted igen. Det er er jo et mål i sig selv”.

Om vores sted

Opholdsstedet er et trygt og hyggeligt hjem for børn og unge fra 7 år og opefter som af forskellige grunde ikke kan bo sammen med deres familier.

Hverdagen på opholdsstedet er rolig og forudsigelig og bliver individuelt tilrettelagt for at sikre den enkeltes trivsel.

Vi tror på at personlig og social udvikling sker med de små sikre succeser – i et tempo som passer til den enkelte.

Artikler og nyheder

 

 

Jul for første gang

Jul for første gang

Det sidste år er der flyttet flere børn med muslimsk baggrund ind på St. Torøje. De har aldrig holdt jul før, men til gengæld har de introduceret resten af huset til Eid.

Fritidsaktiviteter styrker selvværdet

Fritidsaktiviteter styrker selvværdet

Spejder, ridning eller svømning efter skole er en del af hverdagen for de fleste børn på opholdsstedet. Fritidsaktiviteterne bliver prioriteret højt, for de styrker børnenes selvværd og sociale kompetencer.

Leg, ro og omsorg

Leg, ro og omsorg

Mange af værelserne på Opholdsstedet St Torøje har de sidste måneder fået nye beboere i den yngste aldersgruppe. Det giver liv på legepladsen og stiller krav til ro og omsorg – særligt til puttetid.

ADRESSE

 

Opholdsstedet Store Torøje
Amagervej 3
4640 Faxe

CVR 26551838

KONTAKT OS

 

Opholdssted Sydsjælland · Opholdssted Sjælland · Opholdsstedet på Lindersvold