51 21 75 59 birgitte@sttoroje.dk

De fysiske rammer


 

Strand, skov og Stevns klint

Opholdsstedet ligger i naturskønne omgivelser lidt udenfor den lille landsby St. Torøje, som ligger midt mellem Fakse, Karise og St. Heddinge.  I nærområdet finder vi både strand og skov som bliver benyttet på alle tider af året. Vi er så heldige at have Stevns klint som er på UNESCOs verdensarvsliste lige i “baghaven”.

 

 

Huset og haven

Vi bor i en firlænget gennemrestaureret gammel gård, med stalde o.a. bygninger uden om. Der er er 9 dejlige værelser, delt op i to afdelinger, sådan at de yngre børn bor i den en ende af huset og de unge teenagere i den anden. Alle børn/unge har deres eget værelse. Vi har to fælles baderum og tre toiletter.

Et stort dejligt landkøkken med et stort spisebord er den naturlige samlingsplads i huset, og ellers har vi  en opholdsstue/tv stue, kontor, vaskerum, depoter og ikke mindst et lege- og aktivitetsrum som blandt andet bliver brugt til forskellige kreative lege og udfoldelser.

I den lukkede gårdhave har vi en udendørs swimmingpool som bliver flittigt benyttet i sommermånederne. Vi er også meget glade for vores store have hvor der er foruden en  bålplads er en flot legeplads med forhindringsbane og forskellige slags gynger.

Fugleredegyngen er opsat med henblik på at få en sanselig oplevelse, når man ligger i gyngen – bliver vugget og kigger op på træerne og himlen. Mange af vores børn bruger den  når de lige skal koble af efter skole, eller har brug for at få 10 minutter i fred og ro.

 

ADRESSE

 

Opholdsstedet Store Torøje
Amagervej 3
4640 Faxe

CVR 26551838

KONTAKT OS

 

Opholdssted Sydsjælland · Opholdssted Sjælland · Opholdsstedet på Lindersvold